Sterilisitation af hunkat {{forumTopicSubject}}

Sterilisering af hunkat (hunkastrat er korrekt betegnelse) - fordele og ulemper

Aflever en sund og rask kat på klinikken. Det giver lige immunforsvaret et dyk med den stress alt det uvante det medfører og selve indgrebet. Sørg for katten er foreskriftsmæssigt vaccineret – er det udekat der ofte har orm – sørg for den er aformet inden.

Det er nemmest for dyrlægen at gøre indgrebet på en kat der ikke er i løbetid. Løbetiden gør at vævet er mere sprødt og blodfyldt. Men det kan lade sig gøre - gør opmærksom på det når katten afleveres. Drægtige katte kan sagtens steriliseres er det ikke for langt hen i forløbet - det afgør dyrlægen

Før operationen:
Voksne katte fastes fra midnat – de må gerne have vand. Killinger går hurtigt sukkerkold – så de skal have energi. Faste på 3-4 timer på killinger er nok - mindre at foretrække. Stil lidt tynd suppe eller vand med druesukker i for at holde blodsukkeret oppe.

Sterilisering kan foretages fra omkring 10 ugers alderen (operation og opvågning især af killinger skal foretages på varme). I den alder kommer de sig langt hurtigere over indgrebet. Vægten har ikke den store betydning - min egen preference er 1 kg.

Der er to udvendige metoder:
1. Snittes lægges i line alba = bindevæv (den på langs hvide linie midt på kattens mave). Der er mindre smerte forbundet ved at skære i den da der ikke er nerver og blodårer.

2. Der gås ind fra siden (den engelske metode) anvendes sjældent i Danmark. Denne metode er forbundet med flere smerter efterfølgende, da man skærer i muskelvæv. Der er kortere vej ind til æggestokkene ved den metode.

Der er to indvendige metoder:
1. Æggestokkene (ovarie) fjernes og der underbindes – det er i æggestokvævet der produceres hormon til løbetider.

2. Æggestokkene og livmoderen fjernes

Begge metoder er fuldt forsvarligt og korrekt. Kun at fjerne æggestokkene giver et mindre snit – og er derfor efterfølgende mindre smertefuldt.

Narkose:
1. injektion med narkosemiddel (ofte har klinikken egen blanding) i muskel

2. intubering med slange ned i luftrøret med ilt og bedøvelsesgasser. Der kan forekomme lettere irritation i svælget efterfølgende

3. Opvågningsinjektion - og smertestillende

Der syes i tre lag.
De indvendige tråde er selvopløselige – det kan den udvendige tråd også være - nogen dyrlæger limer yderlaget.

Nogle katte udviser en allergisk reaktion på den indvendige selvopløselige tråd, omkring dag to, i form af væskeansamling, den skal man bare holde øje med, den falder normalt igen (se billede tv).

Der kan komme infektion som bevirker såret åbner sig – der skal dyrlægen kontaktes. Reaktionen kommer normalt indenfor to dage efter indgrebet. Dyrlægen kontaktes – måske skal der antibiotika til – måske skal der syes om. (se billede th. herunder).



Nogle dyrlæger syer med udvendige synlige sting (min egen foretrukne) – disse skal dyrlægen normalt tage dag 10. Man kan sagtens gøre det selv, smør lidt olie på et par gange så tråden løsnes fra huden - klip ved en knude og træk i knuden med en pincet.

De fleste dyrlæger udleverer kun katten er den vågen. Katten kan være lettere omtåget når den kommer hjem – killinger bør være vågne og spurte rundt efter et par timer. Katten vil sove mere, men den skal have fuld førlighed senest næste morgen.

Katten skal vågne op et lunt sted - have adgang til let og gerne lunet mad (øger lugt og dermed appetit) og vand. Katten kommer hurtigere ud af narkosen rører den sig og spiser den. Nogle få katte kan ligesom gå tilbage i narkosen. Sker det skal temperaturen måles - den må ikke komme under 36 grader C - så er det kritisk. Normaltemperatur er som vores, vil man være sikker og have kattens præcise normal temperatur må den måles på en rask kat. Temperaturen måles i endetarmen - der fås tynde digitaltermometre med bøjelig spids der klarer det på 10 sekunder. Narkose, opvågning og smertestillende udskilles gennem leveren - der kan ligesom opstå en prop der gør de forskellige ting står i kø for at blive udskilt. Narkose bindes derudover til fedtvæv - derfor kommer killinger under fire måneder sig meget hurtigt. Allerede ved 5 måneders alderen udskilles narkosen langsommere - endnu langsommere på fede og voksne katte.

Såret skal tilses dagligt! Og hold katten inde til såret er helet. Killinger ca. 8 dage - voksne ca. 10 dage

For at undgå katten ”piller” i (slikker trådene over og inficeret såret med tungen) operationssåret, billeder her af sår og væskeansamling: http://www.kattegalleri.dk/fotoalbum/diverse-kat/9950-sterilisation_der_er_pilletgaaet_op___vaeskesamling - kan man enten give den en blød krave på – eller endnu mere sikkert en bodystocking, f.eks. lavet af en microfiberknæstrømpe som er meget fleksibel og det mest behagelige af slagsen, se beskrivelse og model nederst i dette dokument. Min oplevelse er, den hjemmegjorte som anvist i linken er bedre, mere behagelig, katten piller den ikke så nemt af og så er den billig. Det er meget forskelligt hvad der anbefales opdrættere imellem, de fleste dyrlæger anbefaler man sikrer såret. Jeg anbefaler det altid udfra princippet: det er bedre at forebygge end at helbrede. Har set et par der lukkede op til tarmene i løbet af en nat. Andre oplever det aldrig.
Model her: http://www.kattegalleri.dk/fotoalbum/diverse-kat/9807-bodystocking

Katten er normalt smertebehandlet på klinikken. Der smertebehandles hjemme fra dagen efter – normalt en gang om dagen i fire dage. Det smertestillende kan være i flydende eller tabletform.

En godt smertedækket kat kan de første par dage være en smule mere stille end normalt - men ellers ikke påvirket. Killinger er helt upåvirket.
Er katten ikke ordentlig smertedækket vil den virke som den har hallucinationer - store pupiller, den vil gemme sig - hoppe op osv.

Fordele:
Indgrebet gør at katten ikke vil være i stand til at blive befrugtet. Indgrebet skulle også gøre at katten ikke bliver i stand til at komme i løbetid.
Hunkatten behøver ikke være på p-piller med de ulemper det medfører.
Sterilisede hunner har et blidere temperament og strinter normalt ikke

Ulemper:
Nogle katte tager for meget på.

Nogle, meget få katte, går trods de er steriliseret, alligevel i løbetid. Det har intet med dyrlægesjusk at gøre. Det kan skyldes der et eller andet sted sidder et lille stykke ovarievæv som producerer hormoner – det kan f.eks. gemme sig helt oppe ved binyrerne.

Skal katten omsteriliseres er det en god ide at få det gjort når hun er i løbetid, så vil vævet være opsvulmet og nemmere at finde. Er livmoderen ikke fjernet – fjernes den normalt.

Nogen gange lykkedes det ikke at finde ovariestumpen og katten kommer fortsat i løbetid. Sådanne katte lader sig parre – men kan ikke blive drægtige. Kan man ikke holde disse løbetider ud må man give katten p-piller trods de gener det medfører.

Katten vil lugte forkert når den kommer fra klinikken - har du andre katte kan de reagere voldsomt på den anderledes lugt. Er det tilfældet må du isolere hunkatten. Soveværelset er et godt sted - der kan hun putte sig under dynen, sove med dig og få en masse trygge dufte - og næste morgen dufter hun normalt.


Lis Dahlstrøm, august 2015